Ville bare hjælpe venner og familie: Nu har Kim startet sit eget firma

Søndersø: Siden januar 2020 har Kim Larsen fra Søndersø drevet firmaet Nordfyns Specialrens, hvor han blandt andet renser fliser og algebehandler tage, terrasser og indkørsler.

Fra interesse til erhverv

For omkring otte år siden begyndte Kim Larsen at rense sine venners og families terrasser med sin dengang nyerhvervede højtryksrenser. Men det var først sidste år, han oprettede sig på CVR-registeret, da der efterhånden var så meget bud efter Kim Larsen, at han besluttede sig for at tage springet som selvstændig.

Nu er jeg kommet igennem det første år. Nu er mit mål at se, hvilke muligheder der er, og hvad jeg kan få fat i. Så skulle jeg gerne kunne sige, når det her år er slut, at det forhåbentlig skal prøves og så gå 100 procent all in.

Nordfyns Specialrens fliserens, algebehandling

- Det startede med, at mine forældre skulle have lavet tag for en del år siden efterhånden. Så faldt jeg i snak med en, der vidste en masse om kemirens. Jeg blev sat ind i tingene, så jeg kunne sørge for at holde algerne væk fra mine forældres tag, forklarer han.

Det førte til, at naboer, venner og familie pludselig også var interesseret i at få Kim Larsens hjælp.

- Jeg startede firmaet, fordi jeg kunne se, at der var flere, der gerne ville have min hjælp, og jeg tænkte, at det kunne være en fin måde at tjene en ekstra skilling.

Ingen lån

Som typen, der både går med livrem og seler, har han selv investeret i al sit udstyr.

- Jeg vil sige det sådan, at jeg har været rimelig heldigt stillet, fordi jeg ikke har været ude og låne penge til det udstyr, jeg har investeret i. Så jeg har egentlig kunnet sove roligt. Men det er da stadigvæk et stort spring, hvis man er endt med at bruge en kvart million på udstyr, som bare står ude i indkørslen, men det gør også at jeg kan være meget konkurrencedygtig med mine priser.

- Nu er jeg kommet igennem det første år. Så er mit mål at se, hvilke muligheder der er, og hvad jeg kan få fat i. Når det her år er slut, skal jeg gerne kunne sige, at det skal afprøves, og så gå 100 procent all-in. Det kan selvfølgelig også være, at jeg må sige, at der ikke er nok arbejde i det til, at det kan køre rundt.

Kim Larsen er klar til at tænke ud af boksen for at kunne komme ud til flere kunder.

- Mit udstyr rummer blandt andet også, at jeg kan vaske med varmt vand, så jeg for eksempel kan køre ud og vaske vinduer også - eller traktorer der har været ude i marken - så det er jo bare at se de muligheder, der er.

Red: Teksten er uddrag fra en artikel i Fyens Stifttidende, som man kan læse i sin fulde længde her: